Effekten af PitstopPLUS-konceptet er testet under praktiske forhold i seks besætninger i Tyskland, Letland, Litauen og Danmark med i alt ca. 2.700 malkekøer:

  • I en 12 måneders periode startende august/september 2019 har hver anden ko som har kælvet fået adgang til at æde ekstra mineraler fra PitstopPLUS feedere i den kritiske overgangsperiode, dvs. indtil 98 dage efter kælvning.
  • CloseUp goldkøers adgang til ekstra mineraler fra tre uger før kælvning var ikke konsekvent, blandt andet fordi en besætning anvender afgræsning om sommeren, og i flere tilfælde giver indretningen af staldene ikke mulighed for at give højdrægtige kvier og køer adgang til PitstopPLUS feedere.
  • Suppleringsfoderet der anvendes i de danske, lettiske og litauiske besætninger er "Pitstop+ ProMais StartLact", fra Vilomix. Det anvendte suppleringsfoder på den tyske gård, "Milkinal® 8339 Pitstop+" leveres af Milkivit / Trouw Nutrition Tyskland . Derudover har den tyske besætning i en begrænset del af overgangsperioden anvendt et produkt med vombeskyttet cholin, leveret af Salvana. Den danske besætning anvendte siden april 2020 desuden Metabolic Booster fra Vilomix, indeholdende vombeskyttet cholin (RPC). De anvendte suppleringsfodermidler indeholder et bredt udvalg af højt tilgængelige mikromineraler og vitaminer, samt avancerede fodertilsætningsstoffer, og er designet til at have god smag og flydbarhed.
  • Resultaterne vist i tabellen her kan oplistes som følger:
    • Testkøerne har 23% færre sygdomsbehandlinger med involvering af en dyrlæge, hvilket overgår vores forventning. Resultatet er opgjort på basis af 1.367 køer, og understøttes af de andre positive effekter vedrørende sundhed, inklusive celletal og udsætterkøer.
    • Celletallet er i gennemsnit 18% lavere hos testkøerne, svarende til 54.000 færre celler per ml.
    • Antal inseminationer per drægtighed er 0,11 lavere hos testkøerne, svarende til 6% lavere, og der er tilsvarende en positiv effekt på antal ikke startede køer og på antal tomdage.
    • Testkøerne har i gennemsnit kun ædt 3,4 kg mineralfoder ekstra i den kritiske overgangsperiode. Dette var ikke nok til at sikre en effekt på mælkeydelsen, hvorimod der er en god effekt i de danske og tyske besætninger (se nedenfor), hvor køerne har ædt hhv. 81 og 144 gram mineraler i ekstra pr. dag i den kritiske overgangsperiode, inklusive et cholin produkt i en del af perioden.

Foderoptagelsen i den kritiske overgangsperiode er i gennemsnit 20% lavere end behovet, og hvis man alene ser på mineralerne, svarer det til at køerne med deres foderration får 50-70 gram mineralblanding for lidt per ko per dag. Effekten af PitstopPLUS konceptet skyldes især at kroppen har meget små lagre af mikromineraler med stor betydning for koens immunstatus og dermed dens helbredstilstand, frugtbarhed og produktion.

Tests i den danske og tyske besætning forløb nogenlunde sammenlignelige, idet optagelsen af mineralfoder var på et forventet niveau (pga. færre tekniske problemer), og begge besætninger anvendte i en større eller mindre del af testperioden både mineraltilskud og et cholin produkt. Resultaterne fra disse to besætninger var som vist her.

Analysen er foretaget af Organe Institute i regi af mega-projektet Internet of Food and Farm 2020.

Latest news News archive


Send us a message!